VELKOMMEN
Til Pete's Wheelie Good Food...
...som er en foodtruck med speciale i poke bowls, varme bowls, chopped sandwich og masser af dybstegte lækkerier akkompagneret af ægte hjemmelavede dyppelser.
Følg med her, på facebook eller instagram og hold dig opdateret med hvor og hvornår du kan finde Pete's Foodtruck.
FOODTRUCK BYKØRSEL
Jeg kører rundt i små & mellemstore byer og laver mad fra 15-19 ved diverse supermarkeder, og den kommende uges ruteplan kan ses herunder. Hvis du vil deltage i de lokale konkurrencer om lidt gratis, mad, så hop over på min facebook side og leg med :)
Jeg kører med samme menu i begge uger (klik på menu'en for bedre opløsning).
KONCEPTET
Navnet "Pete's Wheelie Good Food" siger ikke alverden om maden jeg laver - og det var altid meningen, idet tankerne bag projektet var at bygge en alsidig madvogn. Visionen var at kunne tilbyde en håndfuld forskellige koncepter og i det første år (2024) blev der fokuseret på at blive super skarp på poke bowls, varme bowls, sandwich, en masse lækkerier fra ønskebrønden og alt det bagvedliggende logistik.
I Pete's Wheelie Good Food er det en prioritet at lave så meget som muligt fra bunden. Kun få gange i år har jeg været nødsaget til at købe færdigsyltede rødløg og færdiglavet mayoer, men ellers kan jeg stolt sige at jeg selv har pillet, snittet og syltet utallige rødløg samt rørt uhørte mængder mayo sammen. Oplevelsen i at spise min mad vil og skal altid være unik og kvalitet kommer altid før kvantitet.
I skrivende stund (27. oktober) arbejdes der nu på at udvikle de næste mad-koncepter til foodtrucken.
Mere om det, når det er på plads men jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle mere når tiden er rigtig :)
FOODTRUCKEN
Alle foodtrucks er unikke - men intet er så unikt som en hjemmebygget foodtruck. Tanken var altid at lave en varm, hyggelig og imødekommende facade i grønne, brune og sorte nuancer, understøttet af nogle flotte varme lys. Det er en stor krabat med en kasse på 6 meter i længden og lidt over 2 i bredden. Den bruger 32amp (eller 2 * 16) for at forsyne alt det køkkenudstyr som gør det muligt at lave en masse forskelligt lækkert mad.
REFERENCER
Pete's Wheelie Good Food startede d. 25. marts 2024 og herunder kan ses hvilke steder foodtrucken har haft fornøjelsen af at lave lækre madoplevelser indtil videre.
POKE BOWLS
Poke Bowls er en skål med ris, forskellige grøntsager og du kan vælge mellem chipotlemarineret kylling, laks eller falafel. Jeg har næsten altid varmrøget peberlaks liggende i kølebordet, så hvis man heller vil have det, så kan det også lade sig gøre. Poke Bowls er kolde, friske og sprøde!
VARME BOWLS
De varme bowls kan nemmest beskrives som 'risretter' hvor det hele er varmt. Til forskel fra Poke Bowls'ne, så blødgør varmen grøntsagerne og ingredienserne er ikke 'zoneopdelt' op i de varme bowls, som de er i Poke Bowls'ne.
CHOPPER SANDWICH
Choppere kommer af konceptet 'chopped sandwich' som trendede helt vildt på de sociale medier for et års tid siden. Konceptet er at man hakker en masse råvarer sammen med mayo og klasker dem i en sandwich. Det er det koncept jeg læner mig op af og jeg laver dem i en udgave med chipotlemarineret kylling, falafel og varmrøget peberlaks.
SIDEVOGNEN
I sidevognen er der lidt af hvert til at supplere hovedmåltidet, som i de fleste tilfælde er en bowl - kold eller varm. Alt fra sidevognen ryger ned i ønskebrønden og kan nydes med forskellige hjemmelavede mayoer, gomadressing eller ponzuteriyaki sauce.